Fakta om tuning
I denne artikel får du mange gode og vigtige informationer, som bør tages med i dine beregninger hvis du vil tune din Piaggio Ape 50.
Denne artikel er udarbejdet af Bose54 en stor tak her fra.
Jeg er på det seneste blevet spurgt om hvor mange hk en tunings cylinder har, og dertil har jeg svaret:
Jeg ved det ikke, men vil prøve og undersøge dette.
Jeg har brugt rigtig mange timer på, at undersøge nettet og har intet kunne finde af fabriks oplysninger. Kun hvad private personer har lagt op, hvilket jeg ikke har 100% tillid til.
Når vi taler tuning af en Ape motor, skal vi altid have Apens egen vægt med i tankerne, når vi skal vælge cylinder.
Alle de cylinder kit der findes på markedet er i princippet lavet til Vespa 50 scooteren, der har en egenvægt på kun 87kg, og en Ape, alt efter model har en egenvægt fra fabrik på 230 til 260kg. Altså har motoren på Apen 200% mere at slæbe rundt med, dette stiller meget større krav til et bredt drejningsmoment ved lave omdrejninger og i langt mindre grad hvor mange hk cylinderen kan yde.
En tunings cylinder på f.eks 102 cm3, der yder 10 hk har stort set intet drejningsmoment ved lave omdrejninger hvilket vil sige, at motoren altid skal køres med fuld gas 8.000 - 10.000 omdr.
Motorens arbejdsområde er meget snævert og er derfor ikke i stand til at trække ved lave omdrejninger. Svær at sætte i gang, skal skifte gear ved bare den mindste stigning på vejen.
En sådan cylinder vil være et meget dårligt valg til Apen, uden der skal skiftes gear konstant, en sådan cylinder har ikke mange km i sig og har også et stort benzin forbrug, grundet det høje omdrejningstal.
I min søgen rundt på nettet, har jeg læst på hvad fabrikanterne af disse cylinder sæt anbefaler, følgende cylinderfabrikanter anbefaler at anvende standart karburator og lyddæmper til deres cylinder for at opnå bedst muligt resultat. DR Racing - RMS - Olympia - Pinasco, fælles for disse cylinder er, at de ikke har lige så store port åbnings tider som f.eks. Mallossi - Polini - Parmakit, for de sidst nævnte, hertil anbefaler fabrikanten også at montere anden udstødning, større karburator for at opnå det bedste resultat.
Hvor mange hk levere så disse cylindre fra DR Racing - RMS - Olympia - Pinasco?
Som svar hertil har jeg valgt at benytte de oplysninger som er tilgængelige på Vespa small frame 90 - 100 - 125 som en vejledende guide.
Ape 50 har standart 2,6 hk ved 5800 omdr. og max drejnings moment ved 4200 omdr.
75 cm3 Ø 47mm, cylinder yder ca. 3,5hk
85 cm3 Ø 50mm = Vespa 90, 5,1hk, karburator Dellorto SHB 16/10 (ventury 10mm)
102cm3 Ø 55mm = Vespa 100, 6hk Dellorto SHB 16/16 (ventury 16mm)
130cm3 Ø 57mm = Vespa 125, 7hk Dellorto SHB 19/19 (ventury 19mm)
130 cylinderen vil i realiteten nok yde i nærheden af 8hk, grundet de flere cm3 og et mere moderne port design.
Bemærk at Vespa modellerne 90 - 100 - 125, alle har en slaglængde på 51mm, hvor alle cylinder kit fra 50 til 102cm3 kører med 43mm slaglængde.
Hvis vi kikker lidt på billedet med graferne på fra Zadra, her yder en Ape motor på 135cm3 monteret med ekspansions udstødning og karburator på hele 24mm ca. 9hk ved 6200 omdrejninger, læg mærke til hvor stejl kurven er fra ca. 3300 omdr. hvilket tyder på at drejnings momentet ved lave omdrejninger ikke er særligt stort. Læg også mærke til hvor brat kurven igen knækkes ved max ydelse, billedet viser tydeligt, at der her er tale om en motor lavet til race og IKKE til brug for almindelig brug på gade og stræde.

